VRs damer mødte på denne højhellige søndag (29/1) et Frederiksberg 6 hold der måske nok kæmpede som sidst vi mødte dem, men som i den grad mistede noget af den respekt vi fik for dem dengang. Ikke fordi vi var bedre i dag, eller fordi de var dårligere, men fordi de konsekvent dækkede deres server af så vi ikke kunne se en skid, det gav dem et par ekstra point, ikke mange, men et par (tricket er at bolden rent faktisk kommer over i serven, så ved i det til jeres næste træning). Vi håber det ikke var så bevidst som det så ud.
Derudover stod vi selv for at smide en 15-20 for mange point væk i første sæt, efter en servestime fra vores side, på en 6-8 bolde havde vi næsten glemt at det var volley vi spillede, og klodsede rundt i det da bolden endelig kom over igen. Vi trak sættet hjem i sidste øjeblik, uden at føle det som en sejr.
Andet sæt var der lidt mere skik på selvom vi stod stille, og de oksede rundt over på den anden side. Samtlige spillere på vores side af banen havde super travlt med at rette på hinanden, frem for at holde vores egne pladser, lidt selvkritik ville nok have gjort vores spil en hel del kønnere. Igen tog vi sættet uden at føle os særligt stolte.
Tredje sæt blev en hel del kønnere, koncentrationen var bedre og måske vi tænkte lidt mere på vores egne pladser på banen? Spillet lignede ikke hele tiden volley, men i forhold til de andre sæt var det mere organiseret, og vi kom lidt mere op i gear. Nadia smadrede et par rigtigt lækre smash ned i etterhjørnet, og vores server poppede gang på gang når vi ikke lige lavede Es-ter. Vi vandt med lidt mere hul ned.
Alt i alt kan man sige at Frederiksberg 6 spillede som det de er: et bundhold, og vi spillede som noget vi bestemt ikke er: et hold lidt under midten. Det skal dog siges at Helle som en af de eneste spillede en generelt god kamp, og var (som hæveren skal være) en sikker og rolig spilfordeler, ærgerligt at vi andre ikke fik modtaget så pænt hele tiden. Mona lavede en rigtig super pæn debut, og slog et par rigtig gode slag : - )
Afslutningsvis vil jeg takke de søde unge mænd der smed bukserne inde i hallen efter vores kamp, godt show drenge, vi skal spille igen i Keddelhallen næste weekend hvis det skulle være?
En lille tak skal da også gå til Kvarin for at redde min søndag ved at købe en single salat i Netto, og til vores fint repræsenterede bænk, bestående af ikke mindre end to trænere (mere eller mindre raske, men vi har jo vænnet os til dig Djohan, så det er ok : - ), et stk. træner udskifter (det er dig Christoffer) og Rikke som sekretær. Jow jow godt der ikke kom flere så havde vi nok tabt : - )
- MosterMinjaJoeDamen (Cand.Kritik)