Midnatsgyser i Kedlighallen

Midnatsgyser i Kedlighallen

 

OBS OBS OBS: der vil blive brugt grimme ord og hentydninger i følgende tekst, undgå at læse op for børn under 18 år.

 

Scenen var tirsdag d. 21.02.2006 sat i Kedlighallen på Frederiksberg, kampstart 21.45, til hvad der efterhånden skulle udvikle sig til sæsonens måske allermest nervepirrende kamp. Vi kan kun begræde udfaldet af 5. sæt, og konstaterer at de fucking forpulede server skal til at fungere hvis vi skal bevare en ellers velfortjent topplacering!

 

Vi lagde ud med at tabe første sæt pga. almindelig forvirring på banen (håber aldrig jeg kommer til at opleve ualmindelig forvirring…). Frederiksberg 5 er et hold med et helt og aldeles forfærdeligt kampråb (jf. kampreferat fra vores seneste opgør), at det så også bliver serveret på det DB niveau der er ulovligt i visse lufthavne, gør ikke sagen meget bedre. Vi vidste det på forhånd, og jeg må krybe til korset og indrømme det: Jeg lagde for meget vægt på at få de andre til at forstå at det skulle vi ikke lade os gå på af, hvilket fik mig til at virke nærmest manisk (ikke heldigt når det er ro man prøver at mane til…) og på den måde stressede hele holdet. At jeg derudover ikke tager kritikken på mig i kampsituationen og bliver vred, det er virkelig en ualmindelig dum fejl som jeg håber håber håber jeg aldrig kommer til at begå igen. Jeg vil have kritik, og jeg vil lære af den! Nå det var ikke mig der tabte 1. sæt, det var vi 6 om, og tingene fungerede bare ikke.

 

2. sæt (hvor jeg pænt blev sat på bænken for at køle ned) blev spillet en lille bitte smule bedre, men det var ikke meget, og sættet går igen til Frederiksberg. De øjner en sejr, mens vi andre efterhånden når et sted hvor det går op for os at hvis den her skal med hjem, så skal det være NU (klokken er på dette tidspunkt tæt ved 23, og Hey der er vi jo vant til at være spritstive og i gang med at beslutte at vi skal på Dakota, så frem i vognen!!!).

 

3. sæt taber Frederiksberg pusten en lille smule og vi skruer op for charmen, og der bliver kæmpet intensivt, boldene bliver slidt op fra gulvet og det begynder at lugte af noget rigtig godt. Vi knokler sættet hjem, men har desværre mange servefejl hvilket giver en snert af usikkerhed.

 

4. Nu er der blod på VR tænderne, de af os der har aggressioner vi skal af med, får mogget et par gode bolde i gulvet, og alle kæmper videre, pludselig er vi oppe på siden af dem, og jo det der duftede godt af i sidste sæt, det var sejr!

 

5. sæt løber af sted med et point på hver side frem til 5-5 så løber de fra os og vender på 8-5, det ser sort ud men to gode servestimer hiver os op igen, vi opnår 12-12 og 13-13, men så knækker filmen, to servefejl får afgørende betydning og Frederiksberg løber med sejren.

 

Jeg har engang hørt et citat af -en eller anden- der lød sådan her: Livet er en stor lort som man hver dag skal stå op og tage en kæmpe bid af. Lige der i Kedlighallen kl. 23.45 tirsdag aften tog vi en bid af den STØRSTE lort overhovedet, og jeg kan afsløre: Det var ikke lækkert og det stank! Mere er der ikke at sige, udover at bare fordi man ikke har held i spil, så er det sgu ikke ensbetydende med at man har held i kærlighed, så lad være med at bilde jeres børn den slags lort ind. Det er jo løgn!

 

- MosterMinjaJoeDamen (Bitter sagde du? Jo, en enkelt til kaffen ville da ikke gøre noget : - )